DM 2026 – ÅRETS NOMINERINGER

I Dansk Cheerleading kårer vi igen i år Årets klub, træner, udøver og ildsjæl ved sæsonens højdepunkt, DM.

DM er lige om hjørnet og vi holder vanen tro, og kårer d. 30. maj i Royal Stage i Hillerød - Årets klub, træner, udøver og ildsjæl for cheerleading sæsonen 2025/2026.

Prisen uddeles på baggrund af præstationer og indsats for den pågældende sæson. For at nominere, skal du udfylde denne formular:  https://forms.gle/Jc6TmxoJLPgBVx6p8. Husk at forklare fyldestgørende hvorfor personen eller klubben skal tildeles prisen.

Nomineringer

Der skal til årets DM uddeles 4 priser. Nedenfor kan man læse hvad priserne dækker over.   

Årets klub: Denne pris gives til en dansk cheerleadingklub, som igennem sæsonen har gjort sig positivt bemærket, enten om det er internt eller eksternt. Det kan f.eks. være ved at have fastholdt sine udøvere, haft øget medlemstilgang eller på en anden måde har gået forrest i at løfte sporten og udbrede kendskabet til cheerleading. Der er ingen krav til hvor længe klubben har eksisteret, så længe den er medlem af DAFF.  

Årets træner: Denne pris gives til en person som har været træner på ét eller flere hold. En person som har ydet en særlig indsats på trænerfronten, til og udenfor træningen.

Årets udøver: Denne pris gives til én udøver, som har været aktiv i pågældende sæson. Én udøver som har udøvet en ekstra indsats for sig selv og holdet og været en god rollemodel for klubbens udøvere. Udøveren skal være fra Youth, Junior, Senior eller Masters.

Årets ildsjæl: Denne pris gives til en person, som har ydet en særlig indsats som frivillig i en klub og derigennem har tilført sporten noget ekstraordinært.

Nomineringerne skal have et godt og fyldestgørende indhold og fortælle hvad personen/klubben laver og hvor meget energi han/hun/den lægger i sit arbejde omkring sporten. Nomineringen skal desuden indeholde fulde navn på den nominerede, samt hvilken klub og hvilket hold, den nominerede er fra.

Nomineringerne indsendes igennem følgende formular https://forms.gle/Jc6TmxoJLPgBVx6p8 senest søndag d. 26. april 2026. Nomineringer indsendt efter dette tidspunkt vil ikke komme i betragtning.

Vi ser frem til at modtage en masse spændende bud på hvem I mener, fortjener at vinde priserne!

Om DAFF