vidensportal
Find klub & vær med

Hall of fame nomineringen 2025 er åben

Har du en spiller, en træner eller en kulturbærer i tankerne, der fortjener en plads i DAFF’s Hall of Fame? Så er det nu, du skal gribe tastaturet!

Vi hylder dem, der har gjort en ekstraordinær indsats for amerikansk fodbold og flag football i Danmark – både på og uden for banen.

Alle kan indsende en indstilling, så længe personen opfylder ét af kriterierne.
Indstillingen skal være velformuleret (mindst en halv A4-side) og indeholde en kort biografi, en begrundelse samt gerne årstal, anekdoter og tilknytning til hold eller udvalg.

Der er nu åbent for indstillinger til DAFF Hall of Fame 2025 – og du kan nominere inden for både flag football og amerikansk fodbold.

Hvordan indstiller man personer?

Alle kan indstille personer til DaHoF, der opfylder max. ét af kriterierne.

Indstillingen skal inkludere en kort biografi sammen med begrundelsen for indstillingen.

  1. Alle har mulighed for at indstille kandidater til nominering. Der kan nomineres inden for både flag football, cheerleading og amerikansk fodbold.
  2. Nomineringen bør fylde mindst ½ A4-side i velformuleret sprog. Gerne med årstal, meritter, anekdoter og tilknyttede hold/udvalg. Nomineringen indsendes til dahof@daff.dk.
  3. Hall of Fame-komiteen nominerer max. 15 kandidater til valg i Valgkomitéen, som stemmer om hvem af de max 15 kandidater, der skal vælges ind.
  4. De kandidater, der vælges ind, får besked efter afstemningen er afsluttet, og offentliggøres samtidig på daff.dk.
  5. De nye Hall of Famers får tildelt en Æresnål og et diplom, og skal vælge mellem en slipsenål, manchetknapper eller halskæde-vedhæng.

Tidslinje 2025

  • Inden 1. september 2025: Nominering til Hall of Fame sendes til dahof@daff.dk
  • 8. september 2025: Valgmateriale udsendes til Valgkomiteen. Afstemning åbner.
  • 22. september 2025 kl. 12.00: Afstemning slutter.

Læs mere om hvilke kriterier valgbare personer skal opfylde, og hvordan du indstiller personer her: https://www.daff.dk/hall-of-fame/nominering/

Om DAFF