Find klub & vær med

John Skjørbæk2020

Team Manager: A-landsholdet, U19 landsholdet, Copenhagen Towers, Herlev Rebels, Avedøre Monarchs.

John Skjørbæk kendes af hele football Danmark som; Fætter John. Historien bag navnet er, at da han startede som spiller i Avedøre Monarchs, spillede hans fætter også der – og så blev John til “Fætter John”.

John udfører et utrætteligt stykke arbejde “behind the scenes”, og gør ikke væsen af sig, men alle der har været spiller, medic eller coach på et hold, hvor John har været holdleder/manager, ved hvor meget hans indsats betyder for holdet, og alle på og omkring det.

Man finder ham ofte slæbende på vanddunke for både til sit eget hold og modstanderen. Han møder op timer før alle andre, og er den sidste der forlader banen. Han sørger for at sidelinjen fungerer og er sat op efter trænernes ønsker. Han ordner hjelme, omklædningsrum og at alle får nok væske, også dommerne.

Udover at være manager på et eller flere landshold for DAFF, sørger han også for at DAFF lageret er tip-top. John kom ind i amerikansk fodbold i 2005 som spiller for Avedøre Monarchs, og meget hurtigt blev han holdleder, men ved blev at også være aktiv spiller i Avedøre Monarchs helt frem til udgangen af 2011.

I 2011 skiftede Fætter John til Herlev Rebels, hvor har hurtigt satte sit præg på klubben – i 2018 skiftede han til Copenhagen Towers, hvor han stadig er aktiv holdleder og yder en uvurderlig indsats for klubben – ikke mindst deres NL hold.

Første gang Fætter John er holdleder på et landshold i amerikansk fodbold er i 2006, hvor han er med til U19EM i Stockholm, siden da har han været med til utallige camps, kampe og turneringer med både U19-landsholdet og Alandsholdet.

I 2016 tog han også en tur med landsholdene i flag football, hvor han er holdleder på både dame og herrelandsholdene til VM i Miami – hvor herrerne i øvrigt vinder sølv efter en fantastisk tæt finale mod USA.

Kort sagt, Fætter John er en institution i DAFF.

Om DAFF