Find klub & vær med

Magnus Lauesgaard2020

Magnus’ betydning for dansk og international flag football kan ikke underkendes. Magnus har været involveret i flag football siden sportens spæde start i Danmark i starten af 00’erne. Magnus har været spiller, bestyrelsesmedlem og ildsjæl i alle årene, men det er for hans indsats som dommer og dommerinstruktør, han indstilles.

Magnus har været dommerinstruktør ved uddannelsen af et utal af danske dommere, og ser man på den danske dommerstandard i international sammenhæng, er den tårnhøj. Magnus har i mange år været med i det udvalg under IFAF, der reviderer regelbogen, og hans sigte har altid været at flag football skal være en let tilgængelig sport uden nævneværdig fysisk kontakt. Den tilgang har via regelbogen forplantet sig til hele verdens tilgang til flag football. De seneste Europa- og verdensmesterskaber har været pragteksempler på, at flag football både kan være rent og yderst seværdigt.

Det er tydeligt, at de danske dommere er i absolut verdensklasse, og ofte bliver udvalgt til at dømme finalekampe.

Magnus’ involvering i flag football går langt tilbage, og hans passion for sporten er intakt, selvom han efterhånden kun sjældent spiller selv. Dansk flag football har som den eneste af DAFF’s sportsgrene været i verdenstoppen i en årrække, og det er på tide, at en af de største ildsjæle i sporten får som fortjent.

Magnus’ meritter som dommer og dommerinstruktør i Danmark og ved verdens- og Europamesterskaber gør ham i mine øjne værdig til optagelse i DAFF’s Hall of Fame. Magnus har gennem årene spillet i Kopenhagen Koalas, Danube Dragons (Østrig) og Copenhagen Tomahawks

Om DAFF