Herning Hawks og DAFF har indgået en samarbejdsaftale med fokus på at udvikle klubben og skabe vækst i flag football i Herning.
Formålet med samarbejdet er at styrke klubbens organisation og skabe de bedste rammer for at tiltrække og fastholde flere spillere. Samtidig skal samarbejdet bidrage til at udvikle et stærkt lokalt miljø omkring flag football, hvor både nye og nuværende spillere kan blive en del af fællesskabet i Herning Hawks.
Samarbejdet er opstået på baggrund af de klubanalyser og dialogmøder, som DAFF gennemfører med alle klubber i strategiperioden. Her arbejder forbund og klub sammen om at se på klubbens nuværende situation, muligheder for udvikling og hvilke initiativer der kan styrke klubben fremadrettet.
En samarbejdsaftale er et udviklingsforløb, hvor klub og forbund arbejder tæt sammen om konkrete indsatser, der kan styrke klubbens drift, organisation og rekruttering.
I samarbejdet med Herning Hawks vil der blandt andet være fokus på:
Samarbejdet er et fælles skridt mod at skabe endnu bedre rammer for flag football i Herning og give flere mulighed for at blive en del af sporten.
Vi ser frem til samarbejdet og til at følge udviklingen i Herning Hawks i de kommende år.
Læs mere om samarbejdsaftaler her: https://www.daff.dk/samarbejdsaftaler-skal-styrke-klubudviklingen-i-daff/