Kender du en person, der har sat et særligt aftryk på dansk amerikansk fodbold, flag football eller cheerleading?
Så er det nu, du skal indstille vedkommende til DAFF Hall of Fame.
Der er åbent for nomineringer frem til 20. september 2026, og alle kan indstille en kandidat.
DAFF Hall of Fame hædrer de personer, der gennem årene har gjort en særlig forskel for vores sportsgrene. Det kan være på banen, på sidelinjen eller gennem mange års frivilligt arbejde og engagement.
Det afgørende er, at kandidaten opfylder kriterierne for optagelse i Hall of Fame – og at du fortæller os, hvorfor netop denne person fortjener en plads.
Din nominering bør fylde mindst en halv A4-side og indeholde en kort biografi samt en begrundelse for indstillingen.
Skriv gerne så konkret som muligt og tag fx årstal, meritter, klubber, hold, udvalg og gode anekdoter med. Det gør det lettere for Hall of Fame-komiteen at få et ordentligt billede af kandidatens betydning for sporten.
Nomineringen sendes til dahof@daff.dk senest 20. september 2026.
Efter fristens udløb udvælger Hall of Fame-komiteen op til 15 kandidater, som går videre til afstemning i Valgkomitéen.
De personer, der vælges ind i DAFF Hall of Fame i år, bliver hyldet 3. oktober i forbindelse med Mermaid Bowl.
Så tænk tilbage.
Hvem har været med til at bygge sporten op?
Hvem har gjort en forskel gennem mange år?
Hvem har skabt resultater, fællesskab eller udvikling, som stadig kan mærkes?
Måske er det netop den person, du skal indstille.
Læs kriterierne for optagelse og mere om nomineringen på DAFFs Hall of Fame: daff.dk/hall-of-fame/.