Find klub & vær med

Kontorassistent til idrættens verden søges

Vil du gerne have et job i idrættens verden, så søger vi en struktureret og udadvendt kontorassistent, som er klar til at hjælpe og rådgive vores klubber og medlemmer, herunder varetage en række administrative opgaver og eventplanlægning.

Dansk Amerikansk Fodbold Forbund (DAFF) søger en Kontorassistent på fuldtid (37 timer). Stillingen ønskes besat pr. 1. maj 2022 eller snarest herefter.

DAFF er specialforbund for de tre idrætsgrene; amerikansk fodbold, cheerleading og flag football. Vi sidder til dagligt i Idrættens Hus i Brøndby, hvor vi er en del af et stort netværk af specialforbund under Danmarks Idrætsforbund, DIF.

Hos os finder du en arbejdsplads, hvor der i perioder er fuld fart på, et uformelt arbejdsmiljø, hvor ikke en dag er den samme. Der bliver lagt vægt på at du er med til at skabe og tilrettelægge din egen hverdag.

Du bliver en del af et team af 5 medarbejdere, der arbejder i et energisk og engagerende miljø, hvor udvikling, administration og service er nøgleordene for dit arbejde.

Dine primære opgaver vil være

  • Generel administration (DAFFs telefon og mail, opdatering af hjemmeside, mv.)
  • Debitoropfølgning (klubber og landsholdsudøvere)
  • Turneringsadministration (oprettelse og flytning af kampe, licenser, mv.)
  • Sagshåndtering af dispensationer, disciplinærsager og appelsager
  • Planlægning og afvikling af events
  • Supportfunktion for DAFFs øvrige medarbejdere

Vi leder efter en person der

  • Har stort service gen
  • Gerne med kendskab til og erfaring med den frivillige idrætsverden – fx. som bestyrelsesmedlem eller lignende i en idrætsforening
  • Har forståelse for idrættens organisering og struktur
  • Trives i en travl og varieret hverdag
  • Er velstruktureret og leverer som aftalt
  • Er positiv og dynamisk
  • Trives med at arbejde selvstændigt, såvel som i teams

Faglige kompetencer

  • Kontoruddannet eller lignende relevant uddannelse
  • Flydende i dansk skriftligt og mundtligt
  • Behersker Office programmer (Word, Excel, Power Point mv.)
  • Gerne have erfaring i at arbejde med Word Press

Sociale kompetencer

Vi har de bedste, mest engagerede og passionerede klubber, og det er derfor vigtigt, at du som person, er udadvendt og vant til at samarbejde med mange forskellige mennesker. Du skal have nemt ved at kommunikere med medlemmer og samarbejdspartnere, hvor du skal sætte dig ind i deres behov og være parat til at hjælpe med eventuelle udfordringer.

Vi forventer desuden, at du er struktureret, organiseret og energisk, samt kan holde hovedet koldt i pressede situationer. Dit arbejde vil være meget varieret, og du skal evne at have mange bolde i luften. Du skal ligeledes trives med, at der ved vores events er et højt arbejdstempo.

Vi kan tilbyde dig:

  • En fuldtidsstilling på 37 timer om ugen i en spændende idrætsorganisation
  • Mulighed for fleksible arbejdstider
  • Mulighed for hjemmearbejdsplads
  • En hverdag med stor selvstændighed og variation
  • Gode kolleger
  • God frokostordning
  • Gratis træningsmuligheder i Idrættens Hus

Eftersom en del af arbejdet foregår sammen med frivillige, vil der periodevis forventes aften- og weekendarbejde.

De første tre måneder finder ansættelsen sted på prøve.

Arbejdsstedet er vores kontor i Idrættens Hus, Brøndby.

Ansættelse pr. 1. maj 2022 eller snarest derefter

Er du interesseret i at høre mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte DAFFs Direktør Lars Carlsen på +45 2275 5684.

Ansøgninger skal sendes til job@daff.dk senest d. 20. marts 2022. Ansøgningerne behandles løbende.

Samtaler forventes afholdt i uge 12, med eventuelle 2. samtaler i uge 13.

Dansk Amerikansk Fodbold Forbund (forkortet DAFF) blev stiftet i 1989, og arbejder med udviklingen af amerikansk fodbold, flag football og cheerleading. Forbundet har omkring 4500 medlemmer fordelt på 60 klubber over hele landet.

Om DAFF