vidensportal
Find klub & vær med

Troels Vestergaard udnævnt til sportschef og udviklingsansvarlig for flag football

DAFF har pr. 1. juli ansat Troels Vestergaard som sportschef og udviklingsansvarlig for flag football.

Stillingen er en del af det øgede strategiske fokus på flag football – og skal styrke både det sportslige og organisatoriske fundament frem mod en mulig OL-kvalifikation til Los Angeles 2028.

Troels får ansvaret for herrelandsholdet i flag football, herunder den daglige administration og sportslig sparring, med det klare mål at kvalificere holdet til LA28.

Derudover bliver Troels overordnet ansvarlig for implementeringen af DAFF’s strategiaftale 2029 (spor 1: flag football) – herunder:

  • Klubudvikling
  • Turneringsudvikling
  • Trænerudvikling
  • Dommerudvikling

Udnævnelsen sker for at styrke administrationen og skabe endnu bedre rammer for vækst og udvikling i flag football på tværs af hele landet.

Troels har i forvejen stor erfaring fra sporten og forbundet – og med denne rolle får han et centralt ansvar i udviklingen af flag football i Danmark.

Spørgsmål kan rettes til trv@daffmail.dk

Om DAFF