vidensportal
Find klub & vær med

U19-landsholdet åben træning d. 15. februar – tilmelding åben

Vi vil gerne invitere til åben træning på BGI for alle spillere, som har lyst til at prøve kræfter med U19 landsholdet.

Dato: 15. februar
Tid: Kl. 10-15
Sted: BGI

Oprindeligt var der planlagt både en østlig og en vestlig træning, men grundet forskellige udfordringer har vi valgt at samle alle spillere samme dag. Det giver os mulighed for at skabe et stærkere træningsmiljø og sikre en ensartet vurdering af alle spillere.

Hvordan foregår udtagelsen til U19-landsholdet?

Det internationale forbund, IFAF, har ændret konkurrencestrukturen for U19-landsholdene, hvilket betyder, at vi har tilpasset vores udtagelsesproces. Der er flere kriterier for udtagelsen.

Landsholdet udtages ud fra flere kriterier:

  • Spillere, der tidligere har været en del af U19-landsholdet
  • Spillere fra U17-landsholdet
  • Spillere anbefalet af deres klubtrænere
  • Spillere, der deltager i den åbne træning

Vi stræber efter at have en tættere dialog med klubtrænerne for at få bedre indsigt i spillernes styrker og udviklingspotentialer. Derudover vurderer vi spillere ud fra kampfilm og træningsobservationer.

Tilmeld dig her: https://daff.nemtilmeld.dk/1063/

Hvad med aktiviteter i øst?

Vi ved, at mange aktiviteter foregår i vest, og at det kan være en ekstra økonomisk udfordring for spillere fra øst. Vi arbejder aktivt på at skabe en mere ligelig fordeling fremover.

Vil du med eller har spørgsmål?

Hvis du har spørgsmål, eller hvis du som spiller er interesseret, men ikke har mulighed for at deltage i træningen i vest, er du meget velkommen til at kontakte Head Coach Kasper Skyum på u19@daff.dk.

Læs mere om U19 landsholdet: https://www.daff.dk/amerikansk-fodbold/landshold/u19-landsholdet/

Om DAFF