vidensportal
Find klub & vær med

U19-landsholdet er klar til 2024 - Ny head coach er på plads

U19-landsholdet er ved være klar til at starte 2024. Holdets nye head coach er Kasper Skyum Jensen Bolmgren, og han er ved at samle en stærk stab omkring sig. I 2024 står holdet over for kvalifikation til næste års U19EM, hvilket vil ske gennem to kampe. Den første kamp er planlagt til sidste weekend i marts, mens datoen for den anden kamp endnu ikke er fastlagt.

Program for 2024

- 3. marts: Tryout (Alle kan deltage og prøve kræfter med U19-landsholdet i øst og vest)

- 17. marts: Camp (Centralt sted i Danmark)

- 27. marts - 1. april: EM Camp & kvalifikationskamp

Datoen for den anden kvalifikationskamp er endnu ikke fastlagt.

Find al info om U19 landsholdet

Målsætning for U19-landsholdet

U19-landsholdet har længe konsekvent befundet sig blandt de fire bedste hold i Europa og kæmpet om medaljer ved hvert U19EM. Vores målsætning er at fastholde dette høje niveau samtidig med at udvikle spillerne.

Der er en delvis egenbetaling for deltagelse på landsholdet. Forventet pris for fuld deltagelse, herunder camps og kampe, er 6.000 kr.

Hvem er U19 landsholdet for?

U19-landsholdet er åbent for alle, der ønsker at udfordre sig selv på det højeste niveau. Selvom niveauet er højt, er det ikke det eneste, der er i fokus. Der er en stærk betoning af den enkelte spillers sportslige og personlige udvikling.

  • At konkurrere på et højt niveau og stå ansigt til ansigt med de bedste unge talenter bidrager markant til sportslig udvikling. Du får mulighed for at forfine tekniske, taktiske og fysiske færdigheder.
  • At konkurrere på et højt niveau og stå ansigt til ansigt med de bedste unge talenter bidrager markant til sportslig udvikling. Du får mulighed for at forfine tekniske, taktiske og fysiske færdigheder.
  • At få erfaring med international konkurrence, hvor du repræsenterer Danmark, er en unik og værdifuld oplevelse. Det hjælper med at udvikle karakter, styrke mentalt fokus og give en bredere forståelse af sporten på verdensplan.
  • At være en del af et landshold indebærer en høj grad af professionalisme og ansvar. Spillere lærer at håndtere forventninger, træningsregimer og kravene ved at repræsentere deres land, hvilket er nyttig erfaring for en fremtidig sportslig karriere.
  • Sammenhold på tværs af Danmark er en central del af landsholdet. Det giver mulighed for at opbygge relationer med andre spillere og trænere på tværs af landet samt fra andre lande. Dette netværk er værdifuldt både sportsligt og personligt og kan åbne døre for fremtidige muligheder.
  • Det er dog vigtigt at bemærke, at mens deltagelse på et ungdomslandshold kan være givende, er det ikke den eneste vej til succes. Der er mange veje til sportslig udvikling, og det er afgørende at finde den, der bedst passer til den enkelte idrætsudøver.

Ny Head Coach klar til at tage over

Valget som ny head coach for U19-landsholdet er faldet på Kasper Skyum Jensen Bolmgren.

”Det er en stor ære at få lov til at stå i spidsen for Danmarks U19-landshold med stærke traditioner og højt sportsligt niveau. Jeg ser frem til at bygge videre på det arbejde, som både Lars og Victor har udført. Landsholdene i DAFF har altid haft en speciel plads hos mig, og jeg glæder mig til at give flere unge mennesker oplevelser for livet! Derudover skal vi fortsat sætte en høj standard, når det kommer til at konkurrere internationalt og udvikle spillerne”.

"Jeg ser frem til et godt samarbejde med alle klubber i forbundet; det er dem, der leverer spillerne til landsholdene, så vi skal sikre, at når spillerne vender tilbage, har de noget med, de kan give tilbage."

Direktør Lars Carlsen:

"Det er med glæde vi kan præsentere Kasper som ny head coach for U19-landsholdet. Kasper har en enorm erfaring som både spiller og træner på diverse landshold, og har stor indsigt i amerikansk fodbold, både hvad angår internationale kampe samt udvikling af spillere. Jeg ser frem til at følge U19-landsholdet fortsatte udvikling under Kasper kyndige ledelse"   

Ny trænerstab

På nuværende tidspunkt er Kasper i færd med at samle en stærk trænerstab, hvor Victor Andersen fortsætter som Defensive Koordinator på holdet. Derudover har Jonas Christiansen accepteret rollen som Offensive Koordinator.

Disse to trænere er yderst dygtige og bringer masser af erfaring med sig inden for spillerudvikling på både det nationale og internationale niveau!

Trænerstaben arbejder intensivt for at få de sidste detaljer på plads, mens vi venter på en endelig udmelding fra IFAF.

Spørgsmål vedrørende U19 Landsholdet kan rettes til Kasper Skyum på u19@daff.dk.

Om DAFF