Find klub & vær med

Vi søger ny head coach til DAFF´s U19 landshold

Dansk Amerikansk Fodbold Forbund søger ny Head Coach til U19-landsholdet i amerikansk fodbold.

DAnmarks U19-landsholdet har til formål at sikre udvikling af spillere og trænere gennem målrettede aktiviteter. U19-landshold har et højt sportsligt niveau, og har siden 2013 været blandt de 4 bedste i Europa.

U19-landsholdet deltager i IFAFs Junior Europamesterskabsprogram, hvor der i lige år spilles om kvalifikation til EM, med en hjemmekamp og en udekamp, og i ulige år spilles der gruppespil og placeringskampe enten ude eller hjemme.

Head Coach for U19-landsholdet vil i samarbejde med DAFF have ansvaret for:

  • Planlægning af landsholdsaktiviteter, herunder udtagelsesprocessen, camps, deltagelse ved turneringer, etc.
  • Sammensætning af staff
  • Styring af økonomi
  • Bibeholde den ønskede kultur på U19-landsholdet

Derudover vil Head Coach for U19-landsholdet have ansvaret for

  • At løse nogle af de administrative opgaver der følger med et landshold
  • At sammensætte træningsplaner
  • At gennemføre træningerne
  • At udvikle playbooks
  • At udvikle gameplans
  • At lede staff og holdet gennem kampene
  • At kommunikere med staff, spillere, fans og andre interessenter

DAFF søger en Head Coach der

  • er en tydelig leder og kulturbærer - der går forrest
  • kan videreføre et velfungerende og traditionsrigt hold
  • kan skabe resultater og fører holdet til tops
  • kan udvikle spillerne i et fremtidssynet perspektiv
  • er en dygtig kommunikator både internt og eksternt
  • er en dygtig administrator med indsigt i økonomistyring og budgettering
  • har head coach erfaring på minimum U19 klub niveau
  • har head coach erfaring med 11 mands football
  • har erfaring med at lede en større staff
  • har gennemført DAFF niv 2 træneruddannelse eller tilsvarende

DAFF kan tilbyde

  • Mulighed for at arbejde med seriøse og dedikerede udøvere
  • Mulighed for at være en del af en velfungerende og seriøs organisation
  • Mulighed for at være med til at præge udviklingen af amerikansk fodbold i Danmark

Som alle andre positioner på og omkring DAFFs landshold, er stillingen ulønnet, men alle omkostninger i forbindelse med varetagelse af jobbet bliver dækket

U19-landsholdets Head Coach refererer til DAFFs Direktør

Idet vi ønsker stabilitet på positionen, søger vi en Head Coach der som minimum skal være interesseret i at være Head Coach til og med udgangen af 2025.

Ansøgning skal sendes på e-mail til DAFF på job@daff.dk senest den 23. april 2023 og samtaler vil finde sted i 17 uge.

Din ansøgning skal bl.a. indeholde dit CV, information om din baggrund, hvad du kan bidrage med som Head Coach for U19-landsholdet, samt hvordan du forestiller dig en staff og setup.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte DAFFs Udviklingskonsulent Kasper Bolmgren på telefon 22 18 33 55 eller DAFFs Direktør Lars Carlsen på telefon 22 75 56 84.

Om DAFF