Find klub & vær med

Vi søger ny Head Coach til herrelandsholdet i Amerikansk Fodbold

For English press here 

Lars Carlsen har besluttet at trække sig som head coach for Herrelandsholdet i amerikansk fodbold, en rolle han har bestredet gennem en lang årrække.

DAFF søger derfor en ny Head Coach for Herrelandsholdet i amerikansk fodbold.

Danmarks Herrelandshold har et højt sportsligt niveau, og har siden 2014 været blandt de 6 bedste i Europa. Målsætningen er at holdet skal fastholde det niveau således at holdet ved hver kvalifikationsrunde, har mulighed for at spille sig i medaljespillet ved Europa Mesterskaberne.

Herrelandsholdets deltager i IFAFs Europamesterskabsprogram, hvor der i lige år spilles om kvalifikation til EM, med en hjemmekamp og en udekamp, og i ulige år spilles der to placeringskampe enten ude eller hjemme.

Head Coach for Herrelandsholdet vil i samarbejde med DAFF have ansvaret for:

  • Planlægning af landsholdsaktiviteter, herunder udtagelsesprocessen, camps, deltagelse ved turneringer, etc.
  • Sammensætning af staff
  • Styring af økonomi
  • Bibeholde den ønskede kultur på Herrelandsholdet

Derudover vil Head Coach for Herrelandsholdet have ansvaret for

  • At løse nogle af de administrative opgaver der følger med et landshold
  • At sammensætte træningsplaner
  • At gennemføre træningerne
  • At udvikle playbooks
  • At udvikle gameplans
  • At styre staff og holdet gennem kampene
  • At kommunikere med staff, spillere, fans og andre interessenter

DAFF søger en Head Coach der

  • er en tydelig leder og kulturbærer - der går forrest
  • kan videreføre et velfungerende og traditionsrigt hold
  • kan skabe resultater og fører holdet til tops
  • kan udvikle spillerne i et fremtidssynet perspektiv
  • er en dygtig kommunikator både internt og eksternt
  • er en dygtig administrator med indsigt i økonomistyring og budgettering
  • har Head Coach erfaring på minimum U19 klub niveau
  • har Head Coach erfaring med 11 mands football
  • har erfaring med at lede en større staff
  • har gennemført DAFF niv 2 træneruddannelse eller tilsvarende

DAFF kan tilbyde

  • Mulighed for at arbejde med seriøse og dedikerede udøvere
  • Mulighed for at være en del af en velfungerende og seriøs organisation
  • Mulighed for at være med til at præge udviklingen af amerikansk fodbold i Danmark
  • Som alle andre positioner på og omkring DAFFs landshold, er stillingen ulønnet, men alle omkostninger i forbindelse med varetagelse af jobbet bliver dækket

Herrelandsholdets Head Coach refererer til DAFFs Direktør.

Idet vi ønsker stabilitet på positionen, og at landsholdet er midt i en 2-årig periode, søger vi en Head Coach der som minimum skal være interesseret i at være Head Coach til og med udgangen af 2025.

Ansøgning skal sendes på e-mail til DAFF på job@daff.dk senest den 2. december 2022. Samtaler vil finde sted i uge 50 i Idrættens Hus, Brøndby Stadion 20, 2605 Brøndby. Din ansøgning skal bl.a. indeholde dit CV, information om din baggrund, hvad du kan bidrage med som Head Coach for Herrelandsholdet, samt hvordan du forestiller dig en staff og setup.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte DAFFs Udviklingskonsulent Kasper Bolmgren på telefon 22 18 33 55 eller Direktør Lars Carlsen på telefon 22 75 56 84.

Om DAFF