vidensportal
Find klub & vær med

Victor Andersen træder tilbage som Head Coach for U19 landsholdet

Vi må desværre meddele, at Head Coach for U19 landsholdet, Victor Andersen, har valgt at stoppe som Head Coach efter kampen den 9. april mod Sverige.

Årsagen til beslutningen skal findes i omfanget af de arbejdsopgaver det medfører at være Head Coach på U19-landsholdet, samt tyngden af det medfølgende ansvar.

"Jeg har været utrolig glad og stolt over at have været Head Coach for Danmarks U19 landshold i amerikansk fodbold. Min beslutning har ikke været nem. Jeg elsker amerikansk fodbold, og elsker at udvikle spillere, og selvom jeg er blevet godt forberedt, og sat ind i hvad det indebærer at være Head Coach på et landshold af min forgænger, så er jeg alligevel blevet overrasket over mængden af opgaver. Jeg har til tider følt, at der ikke har været overskud til, at jeg ikke har kunnet løfte den opgave jeg allerhelst vil, og selv mener jeg er bedst til - nemlig at udvikle spillere. Jeg har derfor besluttet, at jeg er klar til at give hvervet som Head Coach videre. Jeg vil dog meget gerne stadig være en del af DAFFs landsholdsprogram fremover, og håber det er muligt i en eller anden kapacitet, landsholdsprogrammet betyder meget for mig."

Vi vil gerne takke Victor for hans store indsats og engagement, og ønsker ham alt det bedste i fremtiden.

Victors beslutning om at træde til side kommer ovenpå en del samtaler med DAFFs Direktør. "Jeg vil godt sige at jeg blev ærgerlig, da Victor første gang ringede og fortalte han gik med disse tanker, men jeg kunne godt mærke det var alvorligt, og blev hurtigt klar over det nok gik denne vej. Så jeg blev ikke forbavset da han lidt tid senere gav endelig besked - men det er stadig ærgerligt” fortæller Lars Carlsen.

Jeg har været yderst tilfreds med Victors indsats og de resultater han har opnået som Head Coach for U19-landsholdet, og jeg er glad for at Victor ønsker at være en del af DAFFs landsholdsprogram fremover. Victor har meget at byde ind med, og jeg er sikker på vi i fællesskab finder en løsning, så landsholdsprogrammet får glæde af Victor og han kan bidrage på den måde der giver bedst mening for ham".

Processen med at finde en ny head coach til U19 landsholdet er i gang og interesserede opfordres til at søge stillingen

Målet er at finde den nye Head Coach for U19 landsholdet indenfor kort tid, så vedkommende kan komme godt på plads inden efterårets EM placeringskamp i september.

Om DAFF