DM i Cheerleading 2026 ser ud til at slå rekord igen

Interessen for DM i Cheerleading fortsætter med at vokse, og alt tyder på, at vi endnu en gang kommer til at sætte rekord for antal deltagende udøvere ved årets mesterskab.

Selvom den endelige tilmeldingsfrist først er den 10. maj, ser tallene allerede nu meget stærke ud:

  • Udøvere: 1521
  • Trænere: 260 (157 også registreret som udøvere)
  • Øvrige deltagere (cheer-moms, bestyrelser m.fl.): 104

Det betyder, at vi allerede nu ligger over sidste års rekord på antal udøvere.

Historisk udvikling i antal udøvere

  • DM 2022: 1160
  • DM 2023: 1203
  • DM 2024: 1329
  • DM 2025: 1484
  • DM 2026: 1521*

*Foreløbigt antal inden sidste tilmeldingsfrist.

Info om DM

DM i Cheerleading 2026 afholdes den 30. maj i Royal Stage i Hillerød i samarbejde med værtsklubben Golden Angels Cheerleaders. Dagen samler cheerleaders fra hele landet til en af årets største begivenheder i dansk cheerleading – fyldt med energi, fællesskab og imponerende præstationer på gulvet.

Find al info om DM her: https://www.daff.dk/cheerleading/konkurrencer/dm/

Om DAFF