vidensportal
Find klub & vær med

Bedømmelse af rutiner

En rutine bedømmes på baggrund af et bedømmelsesskema (et score sheet). Alle score sheets for samtlige alderskategorier og niveauer er tilgængelige på hjemmesiden og giver trænerne et overblik over, hvilke elementer, som de bør inkludere i holdets rutine inden deltagelse i konkurrence. Af score sheets fremgår ligeledes pointfordelingen mellem de forskellige elementer, således trænerne kan disponere rutinen til at matche score sheet’et bedst muligt.

Til hver konkurrence sidder et panel på mellem 3-5 dommere, som bedømmer rutinerne. Dommerne sidder og ser rutinerne og skriver alle de skills ned, som holdet udfører inklusive bemærkninger til udførelsen af de forskellige skills mm.

Cheerleading

De forskellige skills indenfor Cheerleading, så som: tumbling, stunts, pyramider og basket tosses, bedømmes, særskilt, ud fra følgende 3 kriterier:

  • Hvor stor en andel af holdets udøvere er involveret i de forskellige skills (deltagelse)
  • Hvilke skills bliver udført (sværhedsgrad)
  • Hvordan bliver de forskellige skills udført (udførelse)

Foruden skills vurderer dommerne ligeledes:

  • den overordnede præsentation
  • hvor godt rutinens elementer flyder sammen
  • rutinens tempo (ikke forstået ved, at musikken går hurtigt, men at der hele tiden sker noget i rutinen, dvs. at der ikke er mange pauser undervejs)
  • rutinens kreativitet og hvilket indtryk rutinen efterlader hos dommerne efter rutinens ophør

Performance Cheer

De forskellige elementer på score sheet’et bedømmes ud fra hvor godt holdet er til at ramme beskrivelserne under de enkelte elementer på score sheet’et.

Fælles for alle discipliner er, at et hold maksimalt kan modtage 100 point pr. dommer. 

Materialer

Cheerleading

Group Stunt & Partner Stunt

Performance Cheer – Pom

Spørgsmål til bedømmelse

Hvis du har spørgsmål til reglerne eller er i tvivl om fortolkning, kan du kontakte Mikael Sohn Ottesen på mikael.sohn.ottesen@daff.dk. 

Ved spørgsmål om specifikke elementer opfordres du til at filme elementet/sekvensen og sende det ind til vurdering. Som udgangspunkt vil der ikke blive kommenteret på spørgsmål, der ikke er understøttet af en video, hvilket er designet til at reducere fejlfortolkninger og misforståelser. Du kan forvente svar inden for 5 arbejdsdage.

Sikkerhedsreglerne er på engelsk, og da der anvendes mange fagudtryk i konkurrencereglerne, findes der en "Cheerleading Glossary," hvor du kan finde definitioner på udtryk som f.eks. "Base, Pyramid, Inversion, Basket toss, Stunt, Release move" med mere.

Hvis du har yderligere spørgsmål vedrørende dispensationer eller klubskifte, bedes du kontakte daff@daff.dk.

Reglerne i cheerleading

Konkurrenceregler

Om DAFF