Formålet med dette grundkursus i cheerleading-relateret førstehjælp er at uddanne trænere og medics i klubberne til at kunne håndtere akutte skader, identificere belastningsskader og træffe informerede beslutninger om udøverens videre træningsforløb. Kurset sigter mod at skabe en fælles forståelse og praksis i førstehjælp og skadehåndtering, baseret på opdateret viden og evidensbaserede metoder.
Gennem undervisning i anatomi og fysiologi, praktiske øvelser, casearbejde og udlevering af actioncards og vejledningsmaterialer klædes deltagerne på til at agere kompetent og sikkert både i den daglige træning og ved konkurrencer. Derudover er kurset med til at styrke kulturen omkring medic-arbejdet i cheerleadingmiljøet ved at etablere et netværk af DAFF-uddannede sparringspartnere, der sammen bidrager til trygge, ensartede og professionelle rammer for skadede udøvere.
Kurset kombinerer teori og praksis med konkrete cases og hands-on øvelser. Du får materialer med hjem, som du kan bruge direkte i træningen.
Lørdag d. 6. September 2025: https://www.holdsport.dk/public_ticket_events/forstehjaelp-til-cheerleading-grundkursus
Vi forbeholder os retten til at aflyse kurset, hvis der ikke er nok tilmeldte.