
Det er ikke svært at blive dommer i amerikansk fodbold. Hvis du vil have et dybere kendskab til sporten, hjælpe din klub eller tjene lidt ekstra ved siden af studie eller arbejde — så har vi brug for dig.
Som ny dommer anbefales det at starte med at gennemføre basiskurset (e-læring, ca. 2 timer) efterfulgt af dommerkurset (fysisk kursus, ca. 7 timer). Denne kombination giver C-licens og er den anbefalede vej for nye dommere.
Alternativt kan C-licens opnås ved at gennemføre basiskurset samt mindst ét positionskursus:
Positionskurserne afholdes som online møder eller som køb-selv-kursus. De kræver, at e-læringsmaterialet er gennemgået inden mødet. Ved køb-selv kan flere positionskurser gennemføres på samme dag. Kontakt dommerudvalget på du@daff.dk for at høre mere om muligheden for køb-selv-kursus i klubregi.
Tidligere licensdommer
Har du haft C-licens inden for de seneste 5 år, kan du forny din licens ved at deltage på et vedligeholdende kursus (fysisk kursus på en spilledag).
Elitedommere
Fuld deltagelse på Elitedommerkurset (EDK) over hele weekenden giver C-licens. EDK er ved invitation only.
Dispensation
Dommerudvalget kan i særlige tilfælde dispensere fra ovenstående krav — fx hvis du har licens fra et andet land eller tidligere har været meget aktiv som dommer. I sådanne tilfælde kan dommerudvalget vælge at afprøve dig i en kamp. Kontakt dommerudvalget på du@daff.dk.
Tilmelding
Tilmelding til dommerkurserne foregår via Holdsport.
Hvis du har en gyldig C-dommerlicens i DAFF, så gør du. Som dommer i DAFF bliver du betalt efter statens takst + diæter. Honoraret er skattefrit.