LUK
Home Amerikansk fodbold U19 landsholdet

Det danske U19 landshold tabte sin sidste kamp ved det nordiske mesterskab 35-12 mod Norge. Holdet ender derved på 4. pladsen.

Efter en lige 1. halvleg kunne Norge gå til pausen foran 7-6. Et rigtig dårligt dansk 3. quarter afgjorde reelt kampen, da Norge kunne bringe sig foran 28-6. Efter en en dansk reducering og en norske scoring til allersidst i kampen, blev slutresultatet 35-12 til Norge.

Finalen mellem Sverige og Findland kan ses kl. 13.00 på dette link: https://saff.solidtango.com/watch/7rjxmfbc

 

De danske startere var:

Position Number Full Name
OFFENSE
QB 8 Christoffer Bay Carstens
RB 26 Patrick Lolk Rasmussen
RB 35 Wilmer Bethmann Christensen
WR 14 Victor Løvenholdt Alvan Mazanti
WR 82 Magnus Buus Madsen
WR 84 Julius Bunk Hansen
LT 72 Fabian Hiemstra Christoffersen
LG 50 Nicolai Sebastian Stiborg
C 54 Tobias Vandborg Kolding
RG 52 Mads Christian Højen Hansen
RT 64 Mathias Flemming Moyel Nielsen
DEFENSE
R 1 Steven Erik Krupsdahl Thoft Andersen
T 12 Christian Nielsen Flarup
N 49 Haryad Farhad Naziri Zada
E 20 Aske Byskov Juul Mikkelsen
LB 41 Nicolaj Bjørch Schæffer
LB 45 David Søndergaard Helqvist
Safety 13 Jacob Lindholm Søndergård
Safety 25 Alexander Bendix Hansen
CB 2 Rasmus Vestberg Haudrum
CB 21 Milos Ilic
Safety 23 Mads Køhn Jørgensen

Efter både Danmark og Norge tabte deres indledende kampe til hhv. Finland og Sverige, venter en spændende bronzekamp.

Det var hele tiden lige ved og næsten for Danmarks U19-hold i kampen mod Finland – nu skal de ud og vise, hvad de kan, når hele mekanismen kører.

Danmark viste i deres første kamp, at de på defense har stor gejst og vilje til at løbe med alle spillere til bolden. Nu får de chancen for at vise, at de har evnerne til at lukke helt ned for modstanderen. Det kræver, at der bliver lukket ned for de store spil, som Finland fik alt for mange af.
Dette kan dog godt vise sig at blive en stor udfordring. For hvad Norge måske mangler på den offensive linje, har holdet i to dygtige QBs og dygtige WRs. Det er dermed et potent kasteangreb, som Danmark skal kunne dække op – og det kan derfor blive afgørende, at Danmarks hurtige defensive linje kan få lagt pres på Norges QB, og derved gøre tingene svære for det norske angreb.

På forsvaret spiller Norge med fire dybe zoner. Det kan vise sig vigtigt, at Danmark får bolden i hænderne på sine playmakers tidligt og hurtigt, i steder for at presse bolden ned ad banen med lange kast. Dette kan også være med til løsne angrebet op og skabe rytme for de danske WRs og RBs.

Kampen spilles søndag d. 21/10 kl. 10.00 og kan følges på stream på: https://saff.solidtango.com/

 
Den danske trup kan findes her: https://www.daff.dk/u19-roster-til-nordiske-mesterskaber/

Det danske U19 landshold tabte sin første kamp ved U19 NM med 39-6 mod Finland.

Kampens indledende fase er påvirket af et finsk hold med bedst field position. Danmarks to første offensive serier ender også med at gå “3 og ud”. Det danske forsvar starter godt, men på en tredje down og lang på det andet finske drive scorer Finlands nr. 34.

I den næste periode af kampen er meget eksemplarisk for Danmarks præstation. På offense flyttes bolden, men fejl afslutter danske drives, og på defense holder man Finland til få yards, men giver dem enkelte store spil, der holder finnerne i live. Flere gange formår det danske defense at stoppe finnerne efter fire downs og dermed give det danske offense bolden.

Da det danske landshold aldrig fik stabilitet i sit spil i første halvelg, kunne Finland gå til pause foran 17-0.

Det danske hold fik bragt spænding i kampen ved på det første driv i 2. halvleg at reducere til 17-6. 2. halvleg starter godt for det danske landshold. Quarterback Alexander Schwartz-Kristensen finder klubkammerat RB Rasmus Jørgensen for et 50 yard gain. Danmarks bold på 5 yard linjen. Danmarks offense formår ikke at flytte bolden på de første tre downs, men formår at score på et flot opsat spil på 4. Down, hvor WR Magnus Buus Madsen bliver sat i motion, og kan løbe helt fri i endzone. Danmark scorer ikke på det efterfølgende ekstrapoint. 10-6.

Desværre holdt det danske momentum ikke, og herefter står der Finland på resten af kampen. Danmark er som tidligere fint med spillemæssigt, men for mange offensive fejl og et defense, der er meget på banen, giver finnerne kort afstand til scoringer og mange chancer. Det er svært for det danske forsvar, der ender med at må lade 22 point gå ind i 2. halvleg.

Efter en kamp, hvor det hele tiden var lige ved og næsten, måtte Danmark se sit første nederlag til Finland 39-6.

 

Næste kamp er søndag d. 21/10 kl. 10.00, hvor Danmark skal spille om bronze mod Norge. Kampen kan ses her: https://saff.solidtango.com/watch/x2nqs5pf

 

I morgen d. 19/10, møder Danmark sin første modstander ved dette års Nordiske Mesterskab i form af Finland. Finland får dermed mulighed for en revanche fra sidste års nederlag til Danmark ved EM.

Det er dog et helt andet dansk hold, finnerne skal møde i opgøret. Danmark stiller ved NM som altid et U18 landshold, og mange af profilerne ved EM i fjor er dermed ikke at finde i den danske trup. Det betyder ikke, at Danmark ikke har erfarne spillere i truppen – begge danske QB’s (Alexander Schwartz-Kristensen og Christoffer Bay Carstens) har deltaget ved turneringer tidligere for U19 landsholdet – og også på WR og O-line er der gengangere på den offensive side af bolden.

Defense spiller en såkaldt 4-2-5, som efterhånden ses meget i både college-football og NFL og forsøger at vinde kampe ved at have meget fart på banen. Her er det bl.a. spillere som Aske Mikkelsen (DL), Milos Ilic (DB) og Nikolaj Schæffer (LB), som tidligt skal sætte tonen.

Beslutningen om at stille et U18-landshold til NM handler om, at kunne stille stærkeste trup – og en sammentømret trup – til næste års EM. Dette giver også muligheden for at have nogle unge spillere med, og på den offensive side har de to playmakers WR, Julius Bunk og RB, Patrick Lolk Rasmussen mulighed for at deltage for U19-truppen helt frem til 2021.

Rygterne fra Finland lyder, at finnerne i år også forsøger sig med et u18 hold af samme årsager som Danmark. Det bliver dermed spændende at se, hvilke af de to unge mandskaber, der trækker sig sejrrigt ud af mesterskabets første runde.

 

Kampen spilles kl. 16.00 på Ringvägen 3, (Arenavägen 3) 291 54 Kristianstad, hvis nogen skulle finde over broen. Kampen kan også følges på stream på https://saff.solidtango.com/

 

 

De danske startere er:

Position Number Full Name
OFFENSE
QB 9 Alexander Schwartz-Kristensen
RB 26 Patrick Lolk Rasmussen
RB 35 Wilmer Bethmann Christensen
WR 14 Victor Løvenholdt Alvan Mazanti
WR 82 Magnus Buus Madsen
WR 84 Julius Bunk Hansen
LT 72 Fabian Hiemstra Christoffersen
LG 75 Victor Harfot Richardy
C 50 Nicolai Sebastian Stiborg
RG 52 Mads Christian Højen Hansen
RT 64 Mathias Flemming Moyel Nielsen
DEFENSE
R 1 Steven Erik Krupsdahl Thoft Andersen
T 12 Christian Nielsen Flarup
N 49 Haryad Farhad Naziri Zada
E 20 Aske Byskov Juul Mikkelsen
LB 36 Nikolaj Magnus Brosolat Pedersen
LB 45 David Søndergaard Helqvist
CB 2 Rasmus Vestberg Haudrum
CB 21 Milos Ilic
SS 15 Lukas Thomsen
FS 23 Mads Køhn Jørgensen
WS 25 Alexander Bendix Hansen

 

Hele den danske trup kan ses på: https://www.daff.dk/u19-roster-til-nordiske-mesterskaber/

U19 landsholdet ligger i camp i de tre dage før afrejse hos Kronborg Knights i Helsingør. I de 3 dage skal landsholdet igennem en bunke træningspas, så de er klar til Nordiske Mesterskaber i Sverige.

Mandag d. 15. oktober kl. 16:30-18:30

Tirsdag d. 15. oktober kl. 16:30-18:30

Alle der har lyst til at overvære en træning, og møde Head Coach Thomas Kipp, har mulighed for at komme forbi Kronborg Knights på Løvdalsvej 9, 3000 Helsingør.

Vi glæder os til at se jer!!

 

Thomas Kipp overtager opgaven som head coach for U19 landsholdet i forbindelse med U19 NM i Kristianstad i uge 42, da head coach og sportschef Lars Carlsen er sygemeldt. Thomas vil ligeledes fungere som defensiv koordinator for holdet.

 

Beslutningen om at lade Thomas overtage rollen som head coach er truffet af holdet tre koordinatorer i samråd med Lars Carlsen. Holdets to øvrige koordinatorer er Daniel Lassen (offense) og Nikolaj Kæsler (special teams). Landsholdet havde allerede før NM fået tilknyttet en ekstra træner, så de tre koordinatorer vurderer, at der ikke er behov for at tilknytte yderligere trænere. ”Holdet er i gode hænder hos Thomas, Daniel og Nikolaj. Alle tre koordinatorer har været del af vores landsholdsprogram længe og har stort kendskab til, hvordan vi gør tingene.”, udtaler sportschef Lars Carlsen.

 

Lars har fået konstateret cancer i halsregionen og er i øjeblikket under udredning i forhold til et kommende behandlingsforløb. Der er endnu ikke overblik over, hvor længe Lars vil være sygemeldt, men hans opgaver er fordelt blandt forbundets andre ansatte. Alle arbejdsrelaterede henvendelser skal rettes til tlf. 7026 2316 eller daff@daff.dk

Vil du gerne udvikle dig som medic/fysio i et tværfagligt team, hands-on i et travlt, hektisk og spændende miljø?

Så skal du læse videre her.

Vi har plads til et par nye medics på vores landshold i amerikansk fodbold og det kunne være dig.

Arbejdet som medic på et landshold i amerikansk fodbold er en læringsproces, hvor du får mulighed for at arbejde sammen med de mest engagerede medics, manager og trænere der er i Danmark. Du kommer til at arbejde i et miljø, der er meget præstationsoptimerende og derved skabe rammerne for nogle af de bedste og mest talentfulde danske spillere. Som en del af sundhedsstaben vil du lære at arbejde under tidspres og træffe hurtige beslutninger, samt at prioritere i forhold til behandlingsindsatsen.

Din baggrund kan fx være, at du er i gang med fysioterapistudiet eller tilsvarende. Det vigtigste er, at du har interesse i at indgå i et tværfagligt team, hvor der er fokus på at hjælpe spillerne hurtig tilbage fra en eventuel skade, samt at arbejde med skadesforbyggende aktiviteter til minimering af skader.

Vi har flere landshold, hvor det vil være muligt at komme med på

  • U17-landsholdet afholder U16 camp i Middelfart fra den 5. juli til den 8. juli, og i 2019 skal U17-landsholdet i uge 42 til NM.
  • U19-landsholdet afholder camp i Middelfart fra den 12. juli til og med den 15. juli 2018, og skal i uge 42 2018 til U19 NM i Sverige.
  • A-landsholdet afholder camp den 20. juli til og med den 23. juli på BGI ved Horsens, og deltager i A-EM i Finland fra den 25. juli til og med den 5. august 2018.

Har du lysten og modet til at tage en udfordring op og blive en del af landsholdsprogrammet i amerikansk fodbold, og har mulighed for at deltage på de nævnte datoer? Så skriv lidt om dig selv (uddannelse, erfaring, klub, samt eventuelt), og send til email: U19@daff.dk. Vi ser frem til at høre fra dig!

Lars Carlsen, Sportschef DAFF

Nu starter en ny 2-årig periode for Danmarks U19-landshold i amerikansk fodbold – et hold der gennem flere år har været et af Europas bedste, med en 3. plads i 2015 og en 2. plads i 2017.

En af de faktorer der har gjort det muligt at opnå den succes er, at vi kører i 2-årige perioder, hvor vi i de lige år spiller U19NM med et U19-landsholdet der reelt er et U18-landshold, således at vi bruger U19NM som forberedelse til det efterfølgende ulige år, hvor kvalifikation til U19EM og selve U19EM venter og ved at spille med U18 spillere til U19NM, kan alle spillere være med til kampene året efter.

U19-landsholdet opererer med 4 årgange på holdet, og da vi i år har et U18-landshold, er det følgende årgange der kan komme i betragtning til U18-landsholdet i 2018 og U19-landsholdet i 2019:

Spillere født i 2000, 2001, 2002 og 2003.

 

Åbne minicamps for alle positioner.

 

Åbne minicamps – Øst

Mandag den 14. maj kl. 17:00 – ca. 21:00

Amager Hallen – Amager Demons

Løjtegårdsvej 64, 2770 Kastrup.

Træningen foregår på græs.

Deltagerbetaling: 0,- kr.

 

 

Åbne minicamps – Vest

Onsdag den 16. maj kl. 17:00 – ca. 21:00

Herning Atletik Stadion – Herning Hawks AFC

H.P. Hansenvej 6b, 7400 Herning

Træningen foregår på græs.

Deltagerbetaling: 0,- kr.

 

 

 

Alle spillere skal oprette og tilmelde sig via cbit.

– Klik på linket: http://www.eadministration.dk/kunde/kundelogin.asp?klient=833&menu=28

– Hvis du er oprettet, skal du tilmelde dig.

– Hvis du ikke har været med før, så skal du oprette dig med alle dine informationer – meget vigtigt, at du skriver dit navn præcis som det står i dit pas.

– Klik på Menu, klik på U19-landsholdet, gå frem til den dato du ønsker at tilmelde dig, og tilmeld dig.

 

Som altid ved landsholdsarrangementer, skal gyldigt dansk pas medbringes.

 

Al kommunikation til spillerne vil komme via e-mail og SMS, og alle spillere bedes oprette og tilmelde sig hurtigst muligt.

Efter de åbne minicamp, vil coaching staff udtage de ca. 90 spillere der inviteres med i U19-landsholdets camp der afholdes i Middelfart fra den 11. juli til og med den 15. juli 2018. Modsat tidligere år, som vil holdet til U19NM ikke blive udtaget i forbindelse med campen, men der vil blive afholdt minicamps i starten af september, og herfra udtages de 45 spillere der skal med til U19NM i uge 42. Grunden til vi gør det på denne måde er, at der er meget lang tid mellem camp og U19NM, og for at være sikre på at vi får de rigtige spillere med, dem der er i form og er klar, så vil vi gerne se dem tættere på U19NM end campen.

Det store mål for U19-landsholdet de næste 2 år er først og fremmest U19EM-kvalifikation og dernæst, selve U19EM i 2019.

Derfor er det vigtigt, at de spillere der kommer til minicamps, ved at de kan deltage i den camp der afholdes i Middelfart fra den 11. juli til og med den 15. juli 2018, U19NM i uge 42 2018, samt er til rådighed i første halvår af 2019 – de endelige datoer kendes ikke endnu, derfor kan vi ikke sige det mere præcist.

Der er brugerbetaling på landsholdene i DAFF, og i år vil brugerbetalingen på U19-landsholdet være på ca. kr. 6.000,- inklusive camp i Danmark, samt transport, kost og logi til U19NM i Sverige i uge 42 – dertil kommer der en tøjpakke på kr. 1.000,-

U19-landsholdet vil i år, i lighed med tidligere, bruge U19NM der afvikles i uge 42, som forberedelse til U19EM-kvalifikationsturneringen der skal spilles foråret 2019. U19-landsholdet i 2018 vil derfor være et U18-landshold, da alle spillerne således kan spille med i den meget vigtige kvalifikationsturnering og det efterfølgende U19EM i 2019.

 

Ved spørgsmål, kontakt Sportschef Lars Carlsen på lc@daffmail.dk

Der sker en masse ting internationalt i disse dage. Det har ikke den store betydning for de danske landshold, men det bliver spændende at se hvad det bringer med sig i fremtiden.

American Football International (AFI) skriver i dag, at Tommy Wiking/Robert Huber gruppens planlagte EM i Tyskland er udskudt til et endnu ikke fastlagt tidspunkt. Gruppen er sammen med arrangøren, det tyske forbund AFVD, blevet enige om at udskyde turneringen på grund af den internationale situation.

Du kan læse artiklen her.

Beslutningen om at udskyde deres EM får ingen betydning for de danske landsholdsaktiviteter i 2018. IFAF arbejder på at afholde et officielt EM i uge 31 i år, hvor Danmark deltager sammen med tre andre nationer. Dette EM fungerer som kvalifikation til næste VM. De nationer, der rammes af aflysningen af det tyske EM er Tyskland, Østrig, Italien og Frankrig. Nationer, der alle støtte Tommy Wiking/Robert Huber gruppen.

AFI skrev i går, at der var sket udskiftning i det franske forbunds bestyrelse, hvor formand og kasserer er trådt tilbage. AFI skriver ligeledes, at det franske forbund har kontaktet IFAF med henblik på optagelse.

Læs artiklen her.

Vi har arbejdet hårdt for at støtte op om det lovligt valgte IFAF New York, og det vil selvfølgelig være rigtigt dejligt, hvis det franske forbund og eventuelt andre nationer kan se fornuften i at melde sig ind i IFAF”, udtaler formand Michael Brøndum Hansen. ”Vi har i en årrække arbejdet for at samle sporten igen under IFAF, så vi kan fokusere på at udvikling og drive gode internationale klubholds- og landsholdsturneringer”, slutter han.

Det er dog stadig en del spørgsmål, der skal afklares, før Frankrig og eventuelt andre nationer kan melde sig ind i IFAF. Det skal bl.a. afklares, hvordan nationernes landshold seedningsmæssigt indtræder i IFAF ift. EM og VM. Der blev eksempelvis afholdt to U19 Europamesterskaber i 2017, og det samme er gældende for flag football.

Det virker til, at Tommy Wiking/Robert Huber gruppen har det svært i øjeblikket. Gruppens generalsekretær meddelte kort før jul, at hun stoppede med udgangen af 2017, selvom nyheden først er bragt på AFIs hjemmeside d. 6. januar 2018. Tommy Wiking/Robert Huber gruppen har ikke udnævnt en afløser.

Læs artiklen her.

FØLG OS PÅ