Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Super Bowl Åben flag football turnering: Aarhus

3. februar kl. 9:00 | 17:00 CET

Synes du at NFL er super fedt!? Er du også til lækre catches, fantastiske kast med det ovale læder? - så er flag football noget for dig.

Flag football er en afart af amerikansk fodbold, hvor fokus er lagt på speed, bevægelighed og teknik. Man spiller 5 mod 5 på en mindre bane og i stedet for at tackle fysisk, tackler man ved hjælp af 2 såkaldte "flag" monteret på spillernes hofter.

I weekenden før Super Bowl-weekenden lørdag den 3. februar 2024 afholder DAFF igen åben flag football-turnering. Sidste år samledes 12 hold til en dag fyldt med hygge og god konkurrence, så football-glæden var i top til Super Bowl. Turneringen er tiltænkt alle, der gerne vil prøve kræfter med flag football. Det er ikke et krav, at man har prøvet spillet før - turneringen er åben både for nybegyndere og erfarne spillere. Der er ingen begrænsninger i antallet af spillere med licens. Spillere, der tidligere har haft flaglicens, og aktive tacklespillere er mere end velkomne!

Det er GRATIS at deltage.

Sted: Aarhus Tigers Idrætsanlæg, Aarhus

Tid: kl. 9:00 - 16:00. Alle spillere og hold mødes kl. 9.00. De første kampe starter kl. 9.30.

Tilmelding:

Holdtilmelding: 1 holdrepræsentant tilmelder holdet via billettypen “HOLD”. Et hold skal bestå af minimum 6 spillere for at kunne tilmelde sig.

Free agent-tilmelding: Enkeltpersoner tilmelder sig via billettypen “Free agent”.

Hvis man tilmelder sig som free agent, vil man enten blive sat på et eksisterende hold eller danne et hold med andre free agents.

Tilmeldingsfrist: onsdag 1. februar 2024

Turneringen er for både mænd og kvinder. Der spilles på kunstgræs.

Det er ikke et krav, at man har prøvet spillet før. Eksisterende spillere er også meget velkomne til at deltage!

Der vil være mulighed for at låne flag og bolde på stedet.

 

OBS:

Medbring både mørk og hvid trøje.

Man må kun spille i shorts/bukser UDEN lommer, da man ellers risikerer nogle grimme fingerskader.

Det er en god idé at spille i ensfarvede t-shirts, men dette er ikke et krav.

Aldersgrænsen er minimum 14 år.

 

Detaljer

Dato:
3. februar
Tidspunkt:
9:00 | 17:00 CET
Begivenhed Kategorier:
,

Sted

Gemmas Allé 203, 2770 Kastrup
Gemmas Allé 203
Kastrup, 2770 Danmark
+ Google Maps
Om DAFF